top of page
5.jpg

Teambuilding helt ned til vandkanten

 

Sønderjyllands Kunstskole tilbyder Teambuilding.

Sjove og anderledes arrangementer i Sønderborg, som giver et frisk pust i hverdagen og som ALLE kan være med til.

 

Vi tilbyder forløb for grupper på op til 35 medarbejdere (min. 10 pers.) hvor man i mindre grupper af 3-6 personer samarbejder om at skabe et værk med coaching af vores professionelle kunstnere, som med sikkerhed vil formå at vække slumrende talenter til live.

Gennem teamwork og kreativitet skabes et fælles produkt, og gennem processen forbedres samarbejdet, kommunikationen og forstærker gruppens fællesskab på en morsom og underholdende måde.


Som udgangspunkt foregår arrangementet i vores flotte lokaler i Multikulturhuset med et eller to måltider inkluderet i forløbet.

Tilbage til forsiden

 

Sådan foregår det...

Et typisk forløb kunne være...

 

Virksomheden kontakter Kunstskolen, og vi tager sammen en indledende snak om jeres ønsker og behov i forhold til en sjov og givende teambuilding-dag i kunstens og samværets tegn. 

Vi planlægger herefter jeres teambuilding i detaljer og  og sammen-sætter et spændende program for dagen. Omdrejningspunktet vil typisk være en større kunstnerisk opgave, som I skal løse i fællesskab.

 

Resultatet vil være et større værk som efterfølgende vil kunne fungere som flot udsmykning i jeres virksomhed - og som et varigt minde om en dag, hvor I blev max udfordret og alligevel kom i mål med opgaven.

 

Lidt godt til ganen vil ofte være et naturligt punkt på dagens program. Skulle I have ønske herom, så står Kunstskolen gerne for at arrangere det og træffer typisk aftale med husets populære Café Kjukken om catering. 

Lyder dette som noget for jeres virksomhed, så kontakt os endelig.

Vi glæder os til at høre fra jer..!

tb.jpg
Virksomhederne fortæller...
Interreg_edited.jpg

"Vi var til teambuilding på Sønderborg Kunstskole, hvor vi i fælleskab skulle lave et maleri sammensat af 6 mosaikker. Vi kendte ikke opgaven på forhånd og der var da også nogle, der fik sved på panden, da vi blev præsenteret for opgaven. Vores 2 instruktører var super gode til at sætte rammen for dagens opgave, de gav løbende tips og tricks og også en hjælpende pensel, når der var behov for det. Det var en hyggelig aktivitet, hvor der både blev grinet og malet koncentreret. Og vi har fået et overraskende flot billede med hjem, der nu pynter i vores kantine.

De varmeste anbefalingen herfra."

Gitte Bjørn-Lüthi, Interreg Deutschland-Danmark, Kruså

1.jpg

"Udgangspunktet var, at alle skulle blive udfordret på nogenlunde lige vilkår. Derfor faldt valget på, at vi skulle male et maleri. Mere vidste vi ikke, da vi ankom til Kunstskolen. Da der først var blevet uddelt opgaver og disse var modtaget, var det sjovt at se det tomme lærred rent faktisk blive til noget ved hjælp af gode instrukser fra holdet på kunstskolen.

Vi endte ud med 2 store flotte malerier, som vi med stolthed ser på når vi går forbi dem og siger – det gjorde vi.

En sjov og anderledes lærerig dag. Kan varmt anbefales til teambuilding."

Mia Bonefeld, Fleggaard Grænsehandel

6.jpg

"Jeg har fået rigtigt god feedback på kurset, og alle syntes det var fantastisk at prøve noget nyt og så endda med et resultat, der oversteg alles forventninger.

Vi har fået skabt nogle fælles minder, der vil stå i evig erindring, når malerierne kommer op på kontoret." 

 ​

ES Tankers, Hamborg

5.jpg

"Den 25/11 havde vi teambuilding i vores afdeling. Ud over et teknisk indhold om formiddagen havde vi planlagt noget alternativt om eftermiddagen. Denne gang faldt valget på et arrangement med Sønderjyllands kunstskole. Uden at vide hvad vi gik ind til, mødte vi spændt op i de flotte rammer i Sønderborgs multikulturhus. I de næste 3 timer gennemlevede vi alle følelser fra hjælpeløshed, via viljestyrke og udmattethed, til aha-oplevelse og tilsidst stolthed over det færdige resultat. En anderledes teambuilding med mere dybde end man lige havde troet. Tak for et velovervejet arrangement og tak til de velforberedte og dygtige instruktører fra kunstskolen. Her på fabrikken går snakken nu om hvor vi skal hænge vores færdige værk. Stoltheden er der stadig."

Erik Voigt, People Leader Controlengineering DK, Danfoss Drives

danfoss_edited.jpg

"Utroligt velforberedt forløb og skøn velkomst. Instruktøren formåede at køre timerne på engelsk for vores udenlandske kollegaer. Det var nogle meget sjove og anderledes timer og den tætteste måde vi nogensinde har arbejdet sammen på; præcis hvad man forventer formålet med et team-building event er.

Udover den gode oplevelse har vi også fået nogle fine malerier med tilbage til kontoret, der altid kan minde os om det samarbejde vi har brug for i vores nyetablerede afdeling. Stor anbefaling."

Danfoss Drives

Kontakt os på tlf. 8872 4224 for en uforpligtende snak
Eller brug formularen herunder

Teambuilding

Få et uforpligtende tilbud. 

 

Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud.

OBS: Ingen Spam! Vi hader også spam. Så du modtager udelukkende 1 tilbud og vil derefter ikke blive kontaktet yderligere

building-teams-training_edited.jpg
bottom of page